Privatliv
Privatliv
Senest opdateret: 28. oktober 2026
Hvem
LUKON er et lille dansk produkt. Skriv til theis@lukon.dk. CVR og postadresse sættes ind her, når de er registreret.
På enheden
I de nuværende apps ligger det, du taster, på din enhed. LUKON Fodbold og LUKON Coach har hver sin database og deler ikke data. Login er ikke et krav i de nuværende apps. Der er ingen reklamenetværk og ingen tracking-SDK i appene. LUKON har ingen konto, ingen egen cloud og ingen betaling.
Apps hentes i App Store. Den konto er Apples. iCloud af hele telefonen er også Apples backup, ikke noget LUKON driver. Automatisk backup i LUKON Fodbold gemmes i din egen iCloud Drive, når den er slået til, og ellers på enheden. iCloud Drive er dit lager hos Apple. LUKON kan ikke se backuppen.
LUKON Fodbold
Logbogen til sidelinjen. På enheden kan der ligge:
- Profiler, navne, klub og hold
- Kampe, træning, events, live-hændelser og indsigter
- Indstillinger og påmindelser, du selv slår til
- Spillerens fødselsdato. Den bruges kun i appen til at vælge aldersgruppe (U9 og yngre eller U10 og op), så børn får færre data og indsigter. Den forlader ikke enheden, ud over din egen backup.
- Bilag, du selv tilføjer (se nedenfor)
- Billeder og video, du selv tager fra en kamp (se nedenfor)
Bilag. Du kan tilføje filer til en kamp, et event eller et træningspas, fx et kampprogram, en træningsplan eller noter fra en spillersamtale. Bilag kan indeholde oplysninger om dit barn. De vises kun for dig i appen og kommer med i appens backup, også den automatiske. Du kan slette et bilag når som helst. Sletter du en kamp, et event eller et træningspas, slettes dets bilag også. Et slettet bilag kan stadig ligge i en ældre backup, indtil den bliver erstattet, eller du sletter den.
Billeder og video. Under en live-kamp kan du tage billeder og korte videoer på op til 30 sekunder med kameraet i appen. De lægges på kampen som bilag ved kampminuttet. Når du tager et billede eller en video i appen, gemmes en kopi også i Fotos på din telefon. De kan vise dit barn og andre børn på banen. Bilagene vises kun for dig i appen og kommer med i appens backup ligesom andre bilag. Vil du sende et billede eller en video videre, gør du det selv med Del. Du kan slette bilagene i appen når som helst, og sletter du kampen, slettes de også. Sletter du billedet i LUKON, ligger kopien i Fotos stadig, indtil du selv sletter den der.
Sted og vejr under en live-kamp er valgfrit. Giver du lov til lokation, gemmes sted på kampen, bynavn slås op hos Apple, og vejr hentes hos Open-Meteo med kampens koordinater (afrundet til cirka 10 meter). Siger du nej, kører live videre uden sted og vejr.
Ud over Apples egne tjenester (App Store, iCloud Drive, bynavn og kort) laver appen kun to slags netkald: vejr hos Open-Meteo og offentlige cup-opslag hos Tournify (Google Firestore) og ProCup, når du selv henter et program ind. Et cup-opslag sender linket til den offentlige cup, ikke dine data. Ingen af dem modtager din backup, og intet sendes til LUKON.
Efter en afsluttet kamp, højst én gang om dagen, gemmes en kopi af hele appens data: spillere og profilbilleder, kampe og live-hændelser, træninger og faste pas, events og stævner, bilag, klubber, indstillinger og genveje. Når iCloud Drive er tilgængelig, lander kopien som standard i mappen LUKON Football i din egen iCloud Drive. LUKON kan ikke se den. Slår du backup til iCloud Drive fra under Mere > Backup, eller er iCloud Drive ikke tilgængelig, gemmes kopien kun på enheden. De fem nyeste bliver liggende. Påmindelsen om backup ligger i appen og sender ikke noget.
LUKON Coach
Trænerens værktøj, separat app. På enheden ligger trup (fornavn, alias, fod, status), kampe, minutter og de noter, du taster. Navnene er holdets, også andres børn, og de bliver hos dig.
På et parret Apple Watch kan stilling, kampur og skift vises, når Watch-appen er åben. Skift og mål går via WatchConnectivity mellem din telefon og dit ur. Uret skriver ikke i databasen.
Sitet
lukon.dk er statisk og ligger hos Vercel. Sitet tæller sidevisninger med Vercel Web Analytics. Målingen er cookieløs: ingen cookie, ingen reklamepixel og ingen A/B-test, der udpeger dig. Vercel får side, henvisning, omtrentligt område, browser og enhedstype, samlet til statistik. Et besøg kan skelnes i op til 24 timer med et hash af forespørgslen. Hashen ligger ikke i en cookie, og den bruges ikke til at følge dig på andre sites.
Kommer du fra et link med kampagne-parametre i adressen (utm), følger de med, når du går videre på lukon.dk, og kan derfor ses i sidevisningen. De gemmes ikke i en cookie. På linket til App Store sættes et kampagnetegn (ct) ud fra de samme parametre. Det er Apples tælling, ikke en cookie hos LUKON.
Skrifttyperne ligger på lukon.dk. Skriver du, læser vi mailen for at svare.
Andre tjenester
- Apple — App Store, iCloud Drive til automatisk backup i Fodbold, og bynavn i Fodbold når du giver lokation
- Vercel — sitet, og cookieløs sidevisning (Vercel Web Analytics)
- Open-Meteo — valgfrit vejr i Fodbold
- Tournify (Google Firestore) og ProCup — offentlige cup-programmer i Fodbold, når du selv henter dem
Hvis du vil have noget væk
Det på enheden sletter du i appen, eller ved at slette appen. En backup-fil ligger, hvor du selv har lagt den. Automatiske backups i iCloud Drive bliver liggende, hvis du sletter appen. Dem sletter du i Filer under iCloud Drive → LUKON Football eller i iCloud-indstillingerne. Kopier på enheden forsvinder sammen med appen. Har du skrevet til os, kan du bede om at se, rette eller slette den mail hos theis@lukon.dk.
Kommer der konto eller betaling, opdateres siden her, før det går live. Brug af site og apps: vilkår.